Svend Grundtvig

Faktaboks

Svend Grundtvig
Født
9. september 1824
Død
14. juli 1883

Svend Grundtvig. Folkemindeforskeren er her fotograferet i 1882.

.

Artikelstart

Svend Grundtvig var en dansk folkemindeforsker og filolog. I et manifest med titlen "Om Kæmpeviserne, til danske Mænd og Qvinder" opfordrede han i 1843-44 sammen med en af sine huslærere, litteraten Christian Sigfrid Ley (1806-1874), til, at man nedskrev de ældste viser, som stadig levede i folkemunde. I 1854 opfordrede han videre til, at man indsamlede alle arter af folkeminder, idet han ville skabe "et Museum for alle Danmarks Folkeminder".

Faderen, N.F.S. Grundtvig, havde tilrettelagt sønnens undervisning, indtil han blev student i 1846. Det akademiske havde intet hastværk. Faderen ønskede, at sønnen blev "Hælften Skjald og Hælften Bogorm", og således blev det: I udgaven af Danmarks gamle Folkeviser lagde han grunden til folkemindevidenskaben i Danmark; og hans gendigtninger (restitutioner) af viserne og genfortællinger af eventyrene inspirerede samtidens digtere, komponister og malere, ligesom de blev flittigt læst og lyttet til på højskolerne. Faderens og sønnens visioner var de samme.

Efter at have deltaget i krigen 1848-50 som kaptajn blev Svend Grundtvig 1860 magister i nordisk filologi, 1863 ekstraordinær docent og 1863 titulær professor. I 1872 udgav han den første officielle retskrivningsordbog.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig