Charles Perrault, 1628-1703, fransk forfatter; bror til Claude Perrault. Som medlem af en indflydelsesrig embedsmandsfamilie blev han talerør for en ny tids kulturoptimisme, medlem af Academie française fra 1671. I digtet "Ludvig den Stores Århundrede" hævdede han i fremskridtets navn de moderne digteres overlegenhed over de antikke. I dag huskes Perrault dog kun for den lille samling folkeeventyr Les Contes de ma mère l'Oye (1697, Gåsemors fortællinger, da. 1820, 1873, 1961). I et klassisk enkelt sprog genfortæller han otte gamle historier, bl.a. "Rødhætte" og "Askepot", og gjorde derved med ét slag folkeeventyret til en litterær genre, som fik sin store plads i oplysningstidens børneopdragelse.
Charles Perrault
Faktaboks
Charles Perrault
- Født
- 1628
- Død
- 1703

Charles Perrault. Gustave Dorés illustration til Den lille Rødhætte fra eventyrudgaven 1882. Perrault lader eventyret ende med, at ulven kaster sig over bedstemor, mens brødrene Grimm føjede en forsonende slutning til.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.