Den schweizisk fødte politiker og forfatter Benjamin Constant gjorde sig fra 1796 til sin død stærkt gældende i fransk politik. Han havde studeret i England, Skotland og Tyskland og havde samtidig en litterær produktion. Han udgav Friedrich Schillers Wallenstein på fransk (Wallstein, 1809) med et forord om det tyske teater, og han skrev senere udgivne dagbøger og litterære forsøg midt i de politiske kriseår 1803-1816. Han efterlod et omfattende skrift, De la Religion.
Benjamin Constant
Faktaboks
Benjamin Constant
Benjamin Constant de Rebecque
- Født
- 25. oktober 1767, Lausanne
- Død
- 8. december 1830, Paris
- Nationalitet
- Schweizisk, fransk fra 1798
Kobberstik efter maleri af Robert Lefèvre (1755-1830). Constant var i sin samtid mest kendt som leder af den politiske, liberale opposition. Nu er hans selvbiografiske romaner med deres nærgående belysning af kærlighedens irgange i centrum for interessen.
Constants politiske virke
Constant var medlem af Tribunatet under Napoleon Bonaparte, bidrog til forfatningen af 1815 og var medlem af Statsrådet i De 100 Dage. Han fortsatte sin politiske indsats under Restaurationen som oppositionsfører og medlem af Deputeretkammeret 1819-1830.
Den liberale Constant prægede også den politiske tænkning som forfatter. Han skrev De l'Esprit de conquête et de l'usurpation (1814, Om erobringens ånd og om usurpation), som var rettet mod Napoleon, og Principes de politique (1815, Politiske principper), om frihedsrettigheder som individuel frihed, ejendomsret, trosfrihed og trykkefrihed.
Constants romaner
Hans første dagbog, fra 1803, er allerede næsten en roman om en mand mellem to kvinder og peger direkte på Constants litterære projekter. Det blev til i alt tre romanforsøg, alle mere eller mindre selvbiografiske.
Fra omkring 1811 stammer de uafsluttede Le Cahier rouge (udgivet posthumt i 1907, Det røde skrivehæfte) og Cécile (udgivet posthumt i 1951, på dansk Cæcilie, 1988), der handler om Constants splittelse mellem sin hustru Charlotte von Hardenberg og veninden gennem mange år, Madame de Staël.
I Constants eneste afsluttede roman, Adolphe (1816, på dansk 1826 og 1929), bearbejdes det selvoplevede i en egentlig fiktion. Der gives plads for en psykologisk studie af jegfortællerens følelser og moralske skrupler i forholdet til en gift kvinde. Constant har her valgt en stramt komponeret form uden nogen større ydre handling og en klassisk stil, der har gjort romanen til en af de mest vellykkede og beundrede af de mange psykologiske franske romaner.
Litteratur
- Poulet, Georges (1968). Benjamin Constant par lui-même. Paris: Le Seuil.
- Wiwel, Peter (1996). Tvesind – en bog om Benjamin Constant. København: Gyldendal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.