Artikelstart
Beauforts vindskala er en skala til inddeling af vindstyrke. Den blev udviklet af admiral sir Francis Beaufort (1774-1856), som i 1805 beskrev vinden i 13 styrker, fra 0, vindstille, til 12, orkan, "that which no canvas can withstand" (som intet sejl kan modstå). Skalaen blev med det samme obligatorisk i den engelske flåde og i 1874 accepteret af den internationale meteorologiske komité.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Beaufort-skalaen
Oprindelig blev de enkelte vindstyrker benævnt efter den mest hensigtsmæssige sejlføring, fx mærsejlskuling og bramsejlskuling, men nu sker inddelingen efter den målte vindhastighed. Til hver vindstyrke hører en standardbeskrivelse, som gør det muligt uden vindmåler at angive vindstyrken i beaufort med acceptabel nøjagtighed.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.