Faktaboks

Battista Guarini
Født
10. december 1538, Ferrara, Italien
Død
7. oktober 1612, Venedig, Italien
Battista Guarini, portræt fra 1648.

Battista Guarini var en italiensk digter og humanist, berømt for hyrdespillet Il pastor fido (1590, Den trofaste hyrde).

Som knap 20-årig blev Guarini professor i retorik i Padova og derefter ansat ved Este-hoffet i Ferrara, hvor han var sekretær for fyrst Alfonso; i 1579 afløste Guarini vennen Torquato Tasso som hofpoet.

Guarini og hyrdespillet

Sammen med Tasso, hvis hyrdedrama Aminta han var inspireret af, anses Guarini for skaberen af hyrdespillet, som var en umådelig populær genre i 1600- og 1700-tallet.

Il pastor fido – Den trofast hyrde

Hans hyrdespil Il pastor fido foregår i det mytiske landskab Arkadien med hyrder, nymfer og satyrer som personer i et univers, hvori hoffets værdikodeks spejler sig. Defineret som en tragikomisk genre indgik hyrdedramaet i den systematisering af teatrets genrer, som foregik fra slutningen af 1500-tallet.

Il pastor fido blev opført første gang 1596, derefter i en pragtopsætning ved hoffet i Mantova 1598 og siden trykt, genoptrykt og oversat utallige gange.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig