Bæredygtigt Landbrug

I foråret 2009 offentliggjorde Lars Løkke Rasmussen-regeringen (Venstre og Konservative) en længe ventet ’Grøn Vækst’-plan, der skulle medvirke til at reducere landbrugets påvirkning af miljø og klima og være med til at udvikle fødevare-erhvervet. Planen mødte kraftig kritik fra andre partier og grønne organisationer for ikke at være vidtgående nok. Omvendt rejste planen stærk kritik fra dele af landbruget, som fandt vand- og miljøplanerne alt for indgribende og baseret på mangelfuld viden. Der blev ligeledes udtrykt kritik af landbrugets store fællesorganisation, Landbrug & Fødevarer, som man mente ikke i tilstrækkelig grad tog afstand fra planerne.

Kritikken kom især fra større planteavlsbrugere og resulterede i, at ti af dem i foråret 2010 stiftede Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug. Første formand blev godsejer Christian G. Castenskiold (f. 1966). Øverst i formålsbestemmelsen stod, at foreningen skulle ”sikre en faglig og juridisk korrekt regulering af dansk landbrug” og en landbrugsproduktion, der var ”konkurrencedygtig og bæredygtig”. Det sidste blev i foreningen forstået som økonomisk bæredygtig.

Foreningens meget kritiske holdning til eksisterende og foreslåede miljøreguleringer vandt genklang hos mange landmænd, og allerede i januar 2011 havde foreningen 1100 medlemmer.

Foreningen har lige siden sin begyndelse gjort sig bemærket med en aktivistisk tilgang. En første konference på Christiansborg i foråret 2011 blev således ledsaget af en traktordemonstration. Desuden har man forsøgt at anlægge en række sager mod enkeltpersoner, organisationer, universiteter og styrelser, som man har beskyldt for fejlinformationer. Således blev direktøren for Danmarks Naturfredningsforening, René la Cour Sell (f. 1962), angrebet for udtalelser om, at landbruget var skyld i lukning af mange drikkevandsboringer. Han blev dog frikendt for injurier af byretten og senere i Østre Landsret i 2012.

Det vakte også opmærksomhed, at Bæredygtigt Landbrug stod for formuleringen af store dele af Liberal Alliances landbrugspolitik, mens foreningen til gengæld fik gratis hjælp af partiets reklamemand.

I februar 2024 gav det stor opmærksomhed i medierne, at formanden for regeringens udvalg omkring CO ₂ -afgifter på landbruget, professor Michael Svarer (f. 1971), efter et indlæg på foreningens generalforsamling blev mødt med stærkt kritiske og til dels truende bemærkninger. Den efterfølgende mediestorm gav anledning til, at foreningen ville udarbejde et etisk kodeks.

På lange stræk har Bæredygtigt Landbrugs kritik af miljøreguleringer og rammevilkår en bred klangbund i landbrugserhvervet. Men som alle tidligere agrare bevægelser er det vanskeligt at omsætte protesterne til direkte politisk indflydelse. Her er det alene Landbrug & Fødevarer, der repræsenterer landbrugserhvervet i forhold til politikere og embedsværk. Bæredygtigt Landbrug har således ikke fået sit ønske opfyldt om at sidde med i forhandlingerne i foråret 2024 om indførelse af en mulig CO₂-afgift.

Det er ikke ensbetydende med, at organisationen er uden egentlig indflydelse. I de fleste europæiske lande har der siden 2023 været betydelig uro i landbrugserhvervet og bl.a. omfattende traktordemonstrationer som reaktion på miljøreguleringer og vanskelige økonomiske forhold. Det har påvirket politikerne overalt i Europa og er også i Danmark med til at lægge et pres på politikerne for ikke at stramme miljøreguleringer og afgifter for meget.

Bæredygtigt Landbrug har hjemsted i Fredericia og har cirka ti ansatte. Medlemstallet er nu på ca. 3000, hovedsageligt fuldtidslandmænd med forholdsvis store jordbesiddelser. Formand siden 2021 er Peter Kiær (f. 1973), Faxe. Organisationen hævder at repræsentere omkring 1 mio. hektar ud af det samlede landbrugsareal i Danmark på ca. 2,6 mio. hektar.

• Landbrug & Fødevarer
• CO ₂ -afgift

• Bæredygtigt Landbrug