Ayodhya

De første religiøse konflikter i Ayodhya kendes fra 1855, hvor striden først handlede om et hindutempel, som muslimer mente var opført, hvor der havde ligget en moske. Siden blev kernestridspunktet i Ayodhya Babri Masjid-moskeen, der er opført i 1528 under den første mogulkejser, Babur. Af frygt for uro og da både muslimer og hinduer brugte moske-området valgte den britiske koloniadministration i 1850'erne at adskille grupperne med et hegn – muslimerne kunne bede indenfor, hinduerne udenfor. Hindugrupper fremførte fra slutningen af 1800-tallet, at Babri-moskeen var bygget netop på Ramas fødested, og at moskeen blev opført efter at hindutempel var revet ned.

I 1946 fremsatte hindugrupper nye krav om, at moskeen skulle vige for et Ramatempel og i 1949 blev hinduistiske gudefigurer smuglet ind i moskeen. På trods af stærke ønsker fra centralregeringen om, at figurerne skulle fjernes, forblev de på stedet, og dele af moskeen blev nu brugt som tempel. Med dannelsen i 1964 af den yderligtgående hindugruppe VHP, Vishva Hindu Parishad, Hinduernes Verdensråd, der havde fjernelsen af moskeen til gengæld for et Rama-tempel som krav, kom Ayodhya for alvor på dagsordenen. Fra 1980’erne blev Babri-moskeen omdrejningspunkt for en større del af den hindunationale bevægelse, særlig efter dannelsen af partiet BJP, Bharatiya Janata Party, Det Indiske Folkeparti, i 1980, der intensiverede kampagnen.

BJP-lederen L.K. Advani, født 1927, ledte i 1990 et optog gennem store dele af Indien, hvor kravet om et Rama-tempel var et kerneemne – kampagnen førte til store uroligheder og agitationen kulminerede i 1992, hvor det er anslået at op mod 150.000 hinduaktivister nedrev moskeen – uden indgriben fra politi eller de paramilitære styrker, som var tilstede. I kølvandet på nedrivningen blev mere end 2000 mennesker dræbt, fortrinsvis muslimer. Særligt voldsomt gik det for sig i Mumbai. Den politiske dividende fra Ayodhya-spørgsmålet viste sig at være stor for BJP. Partiet voksede fra to pladser i parlamentet Lok Sabha i 1984, til 85 pladser i 1989 og 161 pladser i 1996.

I årene efter fulgte en del retssager, der kulminerede med højesterets dom i 2019. Dommen fordømte nedrivningen, men overgav alligevel det omstridte område til en hinduistisk fond, der skulle bygge et Rama-tempel. Til gengæld fik de muslimske organisationer tildelt et stykke land ca. 20 km derfra. Højesteret fandt det ikke bevist, at moskeen var bygget, hvor der havde været et tempel – dog havde der været en form for bebyggelse på området inden moskeens opførelse.

I januar 2024 blev et nyopført Ramatemplet indviet af premierminister Narandra Modi. Begivenheden blev fejret i alle dele af Indien. Foruden det store tempel er der opført en ny lufthavn, ny jernbanestation, stribevis af nye hoteller og der er planer om en forlystelsespark med Rama-tema. Det forventes at Ayodhya i løbet af kort tid dagligt vil modtage ca. 100.000 besøgende, især pilgrimme. Kritikere af Ayodhya-projektet beskylder det for at underminere Indiens sekulære principper, øge polarisering og kritiserer brugen af enorme statslige midler for at fremme en bestemt religiøs ideologi.

• BJP
• Indiens historie fra 1750
• Hindunationalisme
• Hindutva
• Ramayana
• RSS
• VHP