Babur

Babur, (tyrk. 'Tigeren'), Baber Zahir al-Din Muhammad, 23.3.1483-5.1.1530, grundlagde i 1526 Mogulriget. Som efterkommer af både Djengis Khan og Timur Lenk arvede Babur i 1494 et lille fyrstendømme i Turkestan. I 1504 erobrede han Kabul i Afghanistan, og derpå skabte han gennem flere krigstogter et nordindisk storrige.

Ud over at have enestående feltherreevner var Babur en højt dannet person; hans memoireværk Tuzuk-i-Baburi (Baburs memoirer) indtager en fremskudt plads i verdenslitteraturen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig