Avernakø Kirke er fra den sengotiske periode lige efter Reformationen i 1536. Den bærer i dag præg af en historicistisk restaurering, men kirken har flere bevarede stykker inventar fra gotikken og renæssancen.
Kirken ligger sydøst for Avernakø By på Avernakø lidt syd for Faaborg.
Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Den har et samtidigt, tværstillet tårn i vest.
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Avernakø Kirke vender koret mod sydøst. I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.
Kirken er opført på en gang i tiden lige efter Reformationen. Den er opført i sengotisk stil, som er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer. Langhuskirken er en bygningstype, der hører gotikken til.
På skibets langmure og på hjørnerne af koret og tårnet er der for hvert fag en støttepille.
I 1876 blev kirken underkastet en større restaurering ved arkitekt Ove Petersen. Her tilføjede man tårnet, der er bygget, så dets tagflade står vinkelret på skibets taglinje, og det fik dekorationer med blændinger og kamtakker inspireret af det gotiske formsprog.
Kirken fik ved denne lejlighed dens rundbuede vinduer og stænkpuds på alle murflader, inde som ude, hvorfor man ikke kan ses de ældre bygningsdetaljer.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets ottedelte krydshvælv og de store fladrundbuede buer mellem langmurene, der næsten deler rummet op i mindre enheder.
I Avernakø Kirke er det ældste inventarstykke en fornemt udført, højgotisk sygekalk. Blandt det resterende inventar er flere dele fra renæssancen og den historicistiske periode.
Prædikestolen er fra renæssancen. Den har i fagene fint udskårne, svungne arkader, hvori der sidder nyere relieffer. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.
Altertavlen består af en ramme, der delvist er fra renæssancen med en arkitektonisk opbygning med store halvsøjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Over søjlerne er der et såkaldt topstykke med udskæringer. I det store felt i midten er der en malet kopi efter Tizians Skattens Mønt fra 1516, der i dag hænger på Gemäldegalerie, Dresden.
Døbefonten er en slank konstruktion fra 1876 af sort støbejern. Den har en tredelt fod, og den er smykket med bladdekorationer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.