Faktaboks

Auguste Barbier
Født
29. april 1805, Paris
Død
13. februar 1882, Nice
Auguste Barbier
Auguste Barbier.
Auguste Barbier
Af .

Den franske romantiker Auguste Barbier havde stor succes med sine digte i 1830'erne. Efter en periode som en meget læst digter, respekteret for sit følelsesfulde greb om begivenhederne (l'occasion 'anledningen'), blev han imidlertid langsomt glemt.

Julirevolutionen, en afgørende anledning

Barbiers Iambes et poèmes (1830-1831) er direkte fremprovokeret af Julirevolutionen og fuld af satire rettet mod dem, den gavnede mest, og som 'kastede sig over byttet' (La Curée, 1830). Barbier besynger folket, som han i mørke toner betragter som nedgjort og ydmyget, henvist til "en uendelig afgrund, en nat uden lys". Denne tragiske vision af menneskeheden fører til samlingen Il Pianto (1833, Tårerne) og hans billeder af de engelske arbejderes elendighed (Lazare, 1837).

Han medvirkede til librettoen til Hector Berlioz' opera Benvenuto Cellini (1838). I 1883 udkom hans 'personlige erindringer og portrætter af samtidige' (Souvenirs personnels et Silhouettes contemporaines).

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Beaumarchais, J.-P. de, Daniel Couty, Alain Rey (red.) (1987). Dictionnaire des littératures de langue française. Paris: Bordas.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig