Arcturus, α Boötis, lysstærkeste stjerne i stjernebilledet Bjørnevogteren. Arcturus har størrelsesklasse - 0,04; den er himlens fjerdeklareste stjerne og den klareste på den nordlige himmelhalvkugle. Arcturus er en orange kæmpestjerne med en radius på ca. 25 solradier, men med en masse der formentlig kun ligger en anelse over Solens. Afstanden er ca. 36 lysår. Den ses højt på forårshimlen. Se også stjernenavne.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.