Faktaboks

Arcangelo Corelli
Født
1653
Død
1713

Arcangelo Corelli, 1653-1713, italiensk komponist og violinist, født og opvokset i Fusignano mellem Bologna og Ravenna. Fra 1671 menes Arcangelo Corelli at have opholdt sig i Rom, hvor han fra 1675 var violinist ved kirken Saint-Louis-des-Français, hvis orkester han også lejlighedsvis dirigerede.

Fra omkring 1680 var han i tjeneste hos den svenske dronning Kristina, som boede i Rom, og hvem han tilegnede sit opus 1.

I 1687 ansattes han som kapelmester hos kardinal Benedetto Pamfili, til hvem han havde skrevet sit opus 2. Hos kardinal Pietro Ottoboni beklædte han endelig fra 1690 den stilling, som han skulle komme til at varetage til sin død.

Som dirigent for koncerterne i kardinalens palæ opnåede Corelli stor popularitet og berømmelse, hvilket bl.a. førte til nær kontakt med tidens førende kunstnere; i 1706 blev han optaget i Accademia dell'Arcadia, en kreds af fremtrædende musikerpersonligheder.

Hans produktion forøgedes med endnu to sæt triosonater, op. 3 og 4. Senere fulgte de 12 solosonater op. 5, og endelig udkom de berømte concerti grossi op. 6 posthumt i 1714. På titelbladet er det anført, at koncerterne kan spilles uden ripieno, altså som triosonater (se concerto grosso). Ud over de seks trykte opus sættes Corellis navn kun i forbindelse med få værker, hvis ægthed til dels er tvivlsom.

Værker
Opus 1 12 triosonater (kirkesonater) udg. 1681
Opus 2 12 triosonater (kammersonater) udg. 1685
Opus 3 12 triosonater (kirkesonater) udg. 1689
Opus 4 12 triosonater (kammersonater) udg. 1694
Opus 5 12 solosonater (seks kirke- og seks kammersonater) udg. 1700
Opus 6 12 concerti grossi (otte kirke- og fire kammerkoncerter; bl.a. den berømte "Julekoncert", op. 6 nr. 8) udg. 1714

Allerede i samtiden opnåede Arcangelo Corelli stor international berømmelse, og flere af hans værker udkom i snesevis af oplag gennem hele 1700-tallet i både Amsterdam, Antwerpen, Paris og London.

Grundlaget for hans berømmelse og udbredelsen af hans musik skal søges i hans udvikling af virkemidler, som skulle blive skoledannende for høj- og senbarokken indtil midten af 1700-tallet. Det gælder eksempelvis den motoriske puls i basføringen, de stigende og faldende sekvensbevægelser og hans imitationsteknik; Corelli er endvidere den første komponist, hos hvem funktionsharmonikken (dur- og moltonaliteten) bryder afgørende igennem til afløsning af den gamle kirketonalitet. Dertil kommer, at den orkestrale klang i de 12 concerti grossi repræsenterede et skønhedsideal, som blev forbillede for flere generationer af komponister i såvel Italien som det øvrige Europa.

Arcangelo Corelli har således haft afgørende betydning for instrumentalmusikkens udvikling i slutningen af 1600- og begyndelsen af 1700-tallet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig