Når matematiske metoder og modeller indgår i en beskrivelse af vores omverden, taler man om anvendt matematik.

Anvendt matematik er således brugen af matematik i andre videnskaber. Det gælder fx ingeniørvidenskaber, samfundsvidenskab, statistik, lægevidenskab, fysik, kemi, biologi, handel, transport, logistik og finans. Anvendt matematik kombinerer ofte flere forskellige matematiske discipliner og teknikker.

Betegnelsen 'anvendt matematik' bruges også om den faglige specialisering, hvor matematikere arbejder med formulering af og studiet af matematiske modeller af virkeligheden.

Der er en stadig vekselvirkning mellem anvendelser af matematik og matematikken som fag i sin egen ret. Nye abstrakte matematiske teorier og teknikker kan opstå og udvikles med udgangspunkt i problemstillinger fra den omgivende verden, og eksisterende matematik kan pludseligt og overraskende finde anvendelse og nyttiggørelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig