Lægevidenskab, lægefagligt arbejde og fagets videnskabelige udforskning. Arbejdet med undersøgelse og behandling af patienter var inden for vor kultur oprindelig alene et arbejde for læger, der dengang altid var mænd, støttet af anonyme kvinder, fx vågekoner, indtil fremkomsten af en formaliseret sygeplejeuddannelse og senere en række andre faglige uddannelser: laboranter, sygehjælpere/social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, sygeplejerskesekretærer, diætister, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere mfl. Det har betydet, at lægevidenskab, fx i de medicinske fakulteters navne, er omdøbt til sundhedsvidenskab; denne omfatter nu også fx tandlægevidenskaben.
Trods denne historiske ændring af ordet lægevidenskabs faglige betydning har det i dag fortsat en dobbeltbetydning, dels som udtryk for lægers arbejde som lægevidenskabelige kandidater, dels som udtryk for lægers videnskabelige grundlag for valg af metoder til diagnose og behandling m.m. Her anvendes lægevidenskab i betydningen: det videnskabeligt dokumenterede grundlag, såkaldt evidens, for ikke blot lægelig diagnostik og behandling, men også for genoptræning, social omsorg og forebyggelse, tillige med viden om menneskekroppens opbygning og funktioner, sygdommes årsager og det teoretiske grundlag for bl.a. brug af lægemidler, speciel kirurgisk teknik, ændring af levevaner og samfundsforhold m.m. Se også evidensbaseret medicin. Den teoretiske viden indhentes i de såkaldt teoretisk-lægelige fag, hvoraf anatomi, biokemi, biofysik, fysiologi, arvelighedslære, farmakologi, mikrobiologi, patoanatomi, socialmedicin og epidemiologi er typiske eksempler.
Lægevidenskabelige landvindinger og kvalitetsvurdering af allerede anvendt viden og teknik kan inddeles i teoretisk lægevidenskab som eksemplificeret ovenfor og anvendt lægevidenskab (se klinisk forskning), dvs. forskning, som direkte tilstræber, at resultaterne kan anvendes i patientarbejdet. Teoretisk lægevidenskab er knyttet til videnskabelige institutter, som ikke deltager i sundhedsvæsenets patientarbejde, og anvendt sundhedsvidenskab benyttes ofte synonymt med klinisk videnskab, dvs. den forskning, der udføres på patienter.
Historisk set er grundforskningen som pålidelig kilde til ny erkendelse ældst, især i den form, der beskriver menneskelegemets indretning og funktioner. Sygdommes behandling, fx med plantemedicin eller åreladning, var derimod længe overladt til folkemedicinens trosprægede antagelser eller lægers tilsvarende tendens til at forveksle to begivenheders (sygdomstilfældets og behandlingens) samtidighed med et årsagsforhold, se medicinens historie. Først fra midten af 1900-t. har den kliniske forskning i stort omfang udviklet sine egne begreber og metoder, så det er muligt direkte at måle undersøgelses- og behandlingsmuligheders effektivitet, og dermed skabe grundlag for såkaldt evidensbaseret medicin. Som hovedregel er det en forudsætning for pålidelige svar, at man benytter lodtrækningsprincippet og den såkaldte blinding af patient og undersøger (se kontrolleret klinisk undersøgelse). Gør man ikke det, risikerer man, at ønsketænkning fra patients og undersøgers side samt spontane svingninger i sygdommens aktivitet forleder til fejlagtige slutninger. Ulempen ved lodtrækning og blinding er belastningen af læge-patient-forholdet, hvor patienten fra alene at være et individ i lægens opmærksomhedssfære også fungerer som repræsentant for en stor patientgruppe og yderligere skal acceptere at være uvidende om, hvilken forsøgsbehandling han eller hun får. Med tiden er accepten af pålidelige vurderinger af undersøgelses- og behandlingsmetoder dog tiltaget stærkt.
Fra at være enkeltpersoners indsats har lægevidenskab udviklet sig til også at være et gruppe- eller større holdarbejde, sommetider omfattende et stort antal forskningsinstitutioner eller -afdelinger, både i Danmark og som internationale forskningsprojekter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.