Antium

Antium er det antikke navn på den italienske havneby Anzio, der ligger 58 km sydøst for Rom ud til den tyrrhenske kyst.

Ifølge myten blev byen grundlagt af Odysseus' søn Anteias, som han fik sammen med troldkvinden Kirke.

De arkæologiske levn fra Antium er desværre få. Byen blev forladt i 400-500 tallet e.v.t. og først bosat igen, da en havn blev bygget i 1700-tallet af Pave Innocens 12. (1615-1700). I århundrederne derimellem blev byen brugt som stenbrud. De levn, der er, giver dog stadig et overblik over Antiums udvikling. I byområdet er der spor, der kan dateres tilbage til 800-600 tallet f.v.t.

At byen blev grundlagt så tidligt, skyldes sandsynligvis den gunstige position ved havet. Den blev grundlagt på en forhøjning, Le Vignacce, 42 meter over havets overflade.

Ret tidligt i byens historie blev der etableret forbindelser til andre byer. Langs kysten var der forbindelse til Ostia, Lavinium og Ardea – denne forbindelse blev senere til vejen Via Severiana. Sydover var der forbindelse til Astura, Circei og Tarracina. Havnen i Antium var ikke bare vigtig for byen selv, men også for Lanuvium og Praenesta.

Fra ca. år 500 f.v.t. tilhørte kysten og de omkringliggende områder volskerne, og Antium var en af deres hovedbyer ved siden af Anxur.