Agner Møller

Agner Møller blev rekrutteret af de hollandske myndigheder i København, fordi den hollandske kolonimagt havde problemer med at tiltrække hollandske læger til Hollandsk Ostindien. Møller arbejdede først på øen Java, men på grund af en alvorlig tjenestefejl blev han udstationeret på øen Nias. Nias ligger vest for Sumatra og er på størrelse med Sjælland.

De befæstede landsbyer på det sydlige Nias havde gennem årtier modsat sig hollændernes forsøg på kolonisering. Omkring 1916 overgav de sidste landsbyer sig til den hollandske overmagt. Kort tid efter, i 1923, udførte Agner Møller sin lægegerning i området. Møller benyttede mere tid på at foretage etnografiske studier end at passe sit arbejde som militærlæge, til stor irritation for hans overordnede. De var af den opfattelse at han brugte for meget tid på landsbyboerne og for lidt tid på de koloniale tropper. Det gav Agner Møller problemer med den hollandske koloniadministration, men gav ham også en enestående indsigt i landsbyboernes liv.

Det hollandske koloniale styre var ofte brutalt, men Agner Møller var et sjældent eksempel på en kolonial embedsmand, der følte større loyalitet overfor lokalbefolkningen end overfor de hollandske myndigheder.

Overinspektør i Etnografisk Samling Thomas Thomsen opfordrede Agner Møller til at samle ind til museet, idet han selv ønskede at skrive en doktorafhandling om kulturen på Nias. Det førte til et frugtbart samarbejde. Ikke mindst fordi Møller med sine mange besøg i landsbyerne allerede havde fået en enestående indsigt i den lokale kultur. Møller endte med at indkøbe cirka 850 etnografiske genstande og et kæmpe høvdingehus. Han samarbejdede desuden med den kinesiske fotograf Ho Teng Lin om at fotografere landsbyernes indbyggere.

Agner Møllers succes skyldtes blandt andet, at han var sympatisk indstillet overfor de lokale landsbyboere, og han lærte deres sprog. Han fik også forståelse for den lokale tro, der blandt andet baserede sig på astrologi.

Samlingen og dele af høvdingehuset blev udstillet på Nationalmuseet kort tid efter Møllers hjemkomst i 1927. Udstillingen blev anderkendt for sit moderne udtryk. Man havde blandt andet rekonstrueret høvdingehusets ildsted og hængt Ho Teng Lins glasdias i stort format i vinduerne, der således blev gennemlyst på solskinsdage. Rekonstruktionen af køkkenet førte til den udbredte myte, at huset befinder sig på Nationalmuseets magasiner, men Møller havde blot hjemtaget husets udskæringer, ikke hele huset.

Møller havde under opholdet på Nias giftet sig med med den unge høvdingedatter Zoeri, som han tog med til Danmark. Men han var stadig formelt gift med sin danske hustru Else Marie Gredsted, så han blev af de danske myndigheder anklaget for at være bigamist. Han blev dog frikendt, da hans ægteskab på Nias var indgået i overensstemmelse med lokale traditioner, og derfor blev ægteskabet ikke anerkendt af de danske myndigheder.

Han sejlede under 2. Verdenskrig som skibslæge for ØK, og blev af de britiske myndigheder anklaget for at være spion og interneret. Han blev aldrig dømt, men heller ikke frikendt. Han blev efter nogen tid løsladt, og sejlede resten af krigen som skibslæge for ØK med forbud mod at gå i land i Storbritannien.

Zoeri var allerede før krigen blevet indlagt på grund af en psykisk lidelse, der aldrig blev diagnosticeret, fordi hun ikke talte dansk. Hun døde på en institution i Danmark så sent som i 1972. Møller sværmede desuden for nationalsocialismen, men han blev aldrig officielt medlem af det danske nazistparti. På trods af dette fastholdt han sin beundring og kærlighed til den niassiske kultur og niasserne indtil sin død i 1976.

Agner Møllers dokumentation af materielkulturen på det sydlige Nias er internationalt anerkendt, og samlingen er en af de fire væsentligste samlinger fra Nias. De tre andre samlinger befinder sig på de etnografiske museer i Leiden, Firenze og Prag. Antallet af ældre genstande er få på øen Nias, da de fleste genstande er enten indsamlet til museer eller solgt på det international kunstmarked, hvor genstande fra Nias opnår høje priser.

Agner Møllers indsamling skiller sig ud, ikke mindst på grund i Ho Teng Lins fotografier, som er sjælden fotografisk dokumentation. Kun ganske få genstande er udstillet på Danmarks Nationalmuseum, men i landsbyen Hillimondregeraja er Agner Møller og Zoeri stadig husket.

• Nias
• Etnografisk Samling

• Jesper Kurt-Nielsen (2020): Manden der ikke ville være høflig, Gyldendal.