Faktaboks

Adventskirken
Sogn
Advents Sogn
Provsti
Valby-Vanløse Provsti
Stift
Københavns Stift
Kommune
Københavns Kommune
Adventskirken

Adventskirken i krydset mellem Bellahøjvej og Sallingvej af den kulturradikale arkitekt Erik Møller har siden færdiggørelsen i 1944 dannet ramme om både de glædelige og sørgelige overgange i livet.

Adventskirken
Af /Trap Danmark, 2020.

Adventskirken ligger i krydset mellem Bellahøjvej og Jyllingevej i Vanløse i København.

Kirkebygningen

Advendtskirken
Adventskirken er bygget i 1944, og på kirkens mure er der rudeformet mønstermuring, og på begge sider af indgangen er der korsformede huller til lyset, såkaldte lysglugger.

Kirken fra 1944 er opført efter tegning af arkitekten Erik Møller. Den fremstår som en længebygning i to sektioner, som begge er i blank mur med synlige, røde teglsten og røde tegltage.

Kirken

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Adventskirken afviger korets orientering en del mod nord, da kirken ligger parallelt med Bellahøjvej. Den har en gavl mod vest, og sydligt i gavlen er der indmuret et klokketårn med hvide nord-syd-vendte gavle.

Adventskirkens vestlige sektion hæver sig over den østlige del, og her har den på langsiderne rudeformet mønstermuring. Heri er kirkerummet med en indgang fra syd gennem et vindfang, som er flankeret af korsformede lysglugger. I den vestlige gavl er der to store vinduesfelter med kirkerummets eneste vinduer.

Den østlige del af kirkekomplekset består af menighedslokaler med vinduer i horisontale bånd i stueetagen og under taget.

Kirkens indre

Det store, hvidmalede kirkerum er åbent til kip, og det bærer præg af sin kvadratiske grundplan og store loftshøjde. I kirkerummets sydvestlige hjørner er der et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri til sangere og orgel. Gulvet er belagt med gule teglsten.

Menighedslokalet mod øst har et lavere pladeloft og parketgulv, og det er forbundet med kirkerummet via en sammenklappelig skillevæg.

Inventar i Adventskirken

Alteret står op ad kirkens nordvendte langvæg, og som alterprydelse tjener dels et stort trækors ophængt på væggen, dels to flankerende malerier af Elle-Mie Ejdrup Hansen (f. 1958) fra 2000. Døbefonten er af tykke plader af faxemarmor, og der er i kirkerummet løse stole.

Store dele af det resterende inventar er fra 2004 af kunstneren Susanne Te-shu Chang (f. 1958), heriblandt prædikestolen, relieffer og kors.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig