Faktaboks

Adolf Tobler
Født
24. maj 1835, Hirzel (tæt på Zürich, Schweiz)
Død
18. marts 1910, Berlin
Adolf Tobler
Adolf Tobler fotograferet i 1904.
Af .

Adolf Tobler var en schweizisk romanist, der fra 1867 til sin død var professor i romansk filologi i Berlin. Han var rektor for Humboldt-universitetet i Berlin 1890-1891.

Tobler har ud over mindre studier af oldfransk litteratur først og fremmest bidraget til studiet af fransk middelalderfilologi med de monumentale værker:

  • Vermischte Beiträge zur französischen Grammatik (1886-1912, 5 bind)
  • Altfranzösisches Wörterbuch (1915-2018, 12 bind), som han grundlagde og blev udgivet af Erhard Friedrich Lommatzsch (1886-1975) m.fl. Værket eksisterer i en elektronisk udgave Tobler-Lommatzsch: Altfranzösisches Wörterbuch (2002, 4 cd-rom og dvd).

Sammen med en italiensk forsker formulerede han den såkaldte Tobler-Massafia lov, ifølge hvilken ordstillingen i romanske sprog afhænger af tryk (betonede stavelser).

Tobler tilskrives beskrivelsen af det sproglige fænomen dækket direkte tale, hvor det anførende verbum udelades. Det blev meget anvendt i Toblers samtid af franske forfattere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig