Faktaboks

Abildgård Kirke
Sogn
Abildgård Sogn
Provsti
Frederikshavn Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Frederikshavn Kommune
Abildgård Kirke

Abildgård Kirke. Foto: 2012.

Abildgård Kirke
Af .
Abildgård Kirke

Abildgård Kirkes interiør. Foto: 2012.

Abildgård Kirke
Af .

Abildgård Kirkes hvide messehagel af Inge-Lise og Flemming Bau 2013.

.

Abildgård Kirkes grønne messehagel er skabt af Inge-Lise og Flemming Bau 2012.

.

Abildgård Kirke er en sognekirke, som ligger nordvest for centrum i Frederikshavn omgivet af et grønt areal i et boligkvarter.

Kirkebygning

Kirken er opført i 1969-1970 efter tegning af arkitekten Leopold Teschl (1911-1989). Kirken, som er bygget af røde mursten, udgør sammen med menighedslokalerne et firefløjet bygningskompleks omkring en lukket gårdhave. Kirkebygningen, som udgør nordfløjen, har en højde på 11 meter, mens det fritstående klokketårn vest for kirken er 13 meter højt.

Både skib og kor har rene, rolige vægflader og et loft med svære, hvide bjælkedragere. Rumhøjden fremhæves af høje, smalle lysspalter i form af seks højtsiddende vinduer i nordvæggen, en lysåbning fra gulv til loft i højre side af apsis og en 8 meter høj mosaikrude af maleren Knud Agger.

Inventar

Alterbordet står frit i rummet umiddelbart foran korets hævede plateau, hvilket betyder, at kirkens præster kan benytte alteret fra begge sider. Bag alteret, midt i apsissen, står et stort trækors udført med rhombeformet tværsnit.

På vægstykket mellem alter og mosaikrude hænger en keramikfigur af Kristus på korset af billedhugger Niels Helledie.

Kirkens messehagler, violet, hvid og grøn, er skabt af Inge-Lise Bau og Flemming Bau i 2012-2013.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig