Tyrkerduen (Streptopelia decaocto) ynglede første gang i Danmark i 1950. Siden har den spredt sig til hele landet og er i dag en almindelig ynglefugl.

.

Tyrkerduen er en lille, 31-33 cm lang due, der fra Sydøsteuropa (hvortil den måske var blevet indført fra Asien) fra ca. 1930 begyndte en bemærkelsesværdig ekspansion mod vest og nord. I dag findes den over det meste af Europa og dele af Nordafrika og har nået De Kanariske Øer, Island og Nordamerika.

Faktaboks

Etymologi

1. led i navnet tyrkerdue refererer til artens indvandringshistorie i Europa.

Også kendt som

Streptopelia decaocto

Tyrkerduen er beigegrå med brunere anstrøg på ryggen og vingerne og et karakteristisk sort halsbånd. Halen er relativt lang.

I Danmark blev det første ynglefund gjort i 1950, og i løbet af få år havde arten bredt sig til hele landet. Den er dog gået en del tilbage siden 2010, og bestanden blev i 2019 anslået til 29.000 par. Tyrkerduen yngler især i byernes villakvarterer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig