tyfus

Tyfus, eng. typhoid fever, mens eng. typhus betegner plettyfus; alvorlig infektionssygdom forårsaget af bakterien Salmonella typhi. En lignende, men ofte mildere infektion er paratyfus, der forårsages af S. paratyphi A, B eller C. Disse bakterier forekommer kun hos mennesket i modsætning til talrige andre salmonellaarter, der stammer fra husdyr og fjerkræ. Tyfus smitter fra afføring gennem forurenede fødemidler under dårlige hygiejniske forhold.

Sygdommen forekommer i Danmark i 2010'erne kun hos rejsende fra ulande, især Indien og Pakistan, med ca. 15-25 årlige tilfælde.

Bakterien trænger fra tarmen ind i blodbanen, og efter en inkubationstid på 1-2 uger kommer der blodforgiftning med høj feber, almen svækkelse og evt. omtågethed ledsaget af et fintplettet, lyserødt udslæt (roseola); senere kommer der diarré. Ubehandlet varer sygdommen en til tre uger og er dødelig hos 2-10%. Diagnosen stilles ved mikrobiologisk påvisning, dvs. dyrkning, af bakterier i blod eller afføring.

Efter helbredelse kan nogle patienter udskille tyfusbakterier i afføringen i flere år (raske smittebærere) og udgør derved en smittefare for andre mennesker. Derfor undersøges afføringen gentagne gange for tyfusbakterier efter sygdommens ophør. Antistoffer i blodet kan påvises ved Widals reaktion. Sygdommen kan behandles med flere typer antibiotika, fx kinoloner, og forebygges ved ikke at indtage uopvarmet mad eller urenset drikkevand. Der findes flere vacciner, der yder nogen, men ikke komplet beskyttelse.