Wachowski-søstrene er en amerikansk instruktørduo, som består af Lilly Wachowski (født 1967) og Lana Wachowski (født 1965). Søstrene står bag en række film- og tv-produktioner, primært sammen.
Wachowski-søstrenes film, især de tre Matrix-film, har været skelsættende i den amerikanske filmkultur. Wuxia-film, japansk cyberpunk, anime-film og mere tilhørte primært en subkultur inden for den amerikanske og europæiske publikumskare, men efter The Matrix blev disse fænomener voldsomt populære. Hermed var søstrene med til at bane vejen i USA for film som Tiger på spring, drage i skjul (Ang Lee 2000) og Hero (Zhang Yimou 2002). Selvom denne type film har været populære i deres respektive hjemlande, har The Matrix åbnet op for et helt nyt publikum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.