The Svedberg var en svensk kemiker og Nobelprismodtager. Han var professor i fysisk kemi ved Uppsala Universitet fra 1912 til 1949 og direktør for Gustaf Werners institut for kernekemi ved Uppsala Universitet fra 1949 til 1967.
I 1926 modtog han nobelprisen i kemi for sine studier af brownske bevægelser og kolloide opløsninger. Derefter arbejdede han med ultracentrifugen, med hvilken udfældning af stof fra en opløsning kunne gøres langt hurtigere end tidligere. Dette blev centralt i et nyt forskningsområde, fysisk biokemi. I årene omkring 1920 undersøgte han flydende krystaller.
Han var tidligt blevet interesseret i radiokemi, og i 1909 undersøgte han udfældning af radioaktive datterprodukter og gav gode argumenter for eksistensen af isotoper, fire år før Frederick Soddy indførte ordet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.