Namur, en af de sydligste provinser i den belgiske region Vallonien med grænser til Frankrig; 3666 km2, 452.856 indb. (2005). Landskabet udgøres mod nord af et lavt, løssdækket og frugtbart plateau med store, spredtliggende, ofte hvide gårde. Her avles især hornkvæg. Syd for Sambre og den øst-vest-løbende del af Meuse dominerer skovklædte udløbere fra Ardennerne. Bebyggelsen og industrien i provinsen er samlet i Sambres og Meuses brede dal, langs hvilken der tidligere var omfattende kulminedrift.
Baggrunden for provinsen Namur er grevskabet af samme navn, hvis første kendte greve var Berengarius (902-937). Henrik 1. den Blinde (1139-96), som havde Luxembourg fra sin mor, testamenterede Namur til Baudouin 1. af Hainaut, senere greve af Flandern , hvilket førte til langvarige arvestridigheder. I de følgende århundreder var Namur i forskellige slægters eje, indtil den i 1429 ved køb overgik til Filip 3. den Gode af Burgund. Herefter udgjorde Namur en del af de burgundiske lande, senere De Sydlige Nederlande. Grevskabet blev ophævet efter indlemmelse i Frankrig i 1795 og blev en del af departementet Sambre-et-Meuse. Provinsen Namur blev oprettet i 1815.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.