Michelle O'Neill er en nordirsk politiker og førsteminister i Nordirlands selvstyreregering. Hun blev født i Irland, men voksede op i landsbyen Clonoe i Tyrone i Nordirland i en familie, som tæller flere fremtrædende republikanere.
Hendes far, Brendan Doris, var tidligere fængslet for sine aktiviteter i IRA, men blev siden repræsentant for Sinn Féin i byrådet i Dungannon. Hendes onkel, Paul Doris, var præsident for den republikanske organisation NORAID, der siden 1969 har arbejdet for irsk genforening, først ved at støtte IRA, men siden Langfredagsaftalen i 1998 ved fredelige midler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.