Windsoraftalen er en aftale mellem Storbritannien og EU, der blev indgået den 28. februar 2023.

I forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, kaldet Brexit, var og er grænsen mellem det britiske Nordirland og Republikken Irland et betydeligt problem. Grænsen har været en fuldstændig åben, ubevogtet og ukontrolleret grænse mellem Storbritannien og Irland, siden de to lande indgik Langfredagsaftalen i 1998, som bl.a. bilagde 30 års de facto borgerkrig i Nordirland.

Den åbne grænse var ikke et problem, så længe begge lande var medlemmer af EU. Derimod blev den til et problem, da Storbritannien besluttede at forlade EU, fordi den dermed kom til at udgøre et hul i den toldmur, som er en del af EU's indre marked. Den tidligere britiske premierminister, Theresa May, forsøgte i sit bud på en udtrædelsesaftale at finde en teknisk-administrativ løsning på, hvordan denne grænse kunne håndteres på land (der, hvor den reelt ligger), men denne overlevede ikke afstemningerne herom i House of Commons, idet store dele af Mays eget Conservative Party stemte imod.

Derefter flyttede Boris Johnson i sin udgave af udtrædelsesaftalen grænsen fra land til Det Irske Hav, hvorved Nordirland reelt forblev i EU's indre marked, samtidig med at regionen var en del af det britiske indre marked. Dette gav imidlertid store problemer for mange britiske virksomheder, når de skulle sælge varer til Nordirland, fordi disse skulle kontrolleres ved transporten fra resten af Storbritannien til Nordirland. For at løse disse problemer fremlagde Boris Johnsons regering et lovforslag (Northern Ireland Protocol Bill), hvormed den britiske regering gav sig selv lov til ensidigt og uden videre at ophæve den aftale, Internal Market Act, som Boris Johnson selv havde indgået, og dermed se stort på EU's krav og ønsker.

Efter langstrakte forhandlinger lykkedes det for Storbritanniens seneste premierminister, den mere pragmatisk indstillede Rishi Sunak, at gøre dette lovforslag overflødigt, idet han indgik den såkaldte Windsoraftale med EU den 28. februar 2023, som løser problemet på en måde, som opfylder begge parters centrale krav, og som forhindrer, at EU og Storbritannien ender i en handelskrig.

Windsoraftalen går i sin essens ud på, at varer fra det øvrige Storbritannien til Nordirland kommer ad to kanaler; en rød og en grøn. En rød kanal for varer, der skal videre ind i EU via grænsen til Irland, som kræver kontrol i henhold til EU's regler, og en grøn kanal for varer hvis endemål er Nordirland, og som derfor ikke skal EU-kontrolleres. Desuden indeholder aftalen den såkaldte Stormontbremse (Stormont brake), som giver det nordirske selvstyre en ret til at skulle godkende eventuelle nye regler for EU's indre marked i forhold til Nordirland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig