Michael Wolgemut, Michael Wohlgemut, 1434/1437-1519, tysk maler og grafiker, virksom i Nürnberg, hvor han overtog sin lærers, Hans Pleydenwurffs, værksted efter dennes død 1472.

I Michael Wolgemuts værksted udførtes altertavler i den sengotiske, nederlandskpåvirkede Nürnbergertradition. Epokegørende er de ca. 1800 træsnit, bl.a. byprospekter, som udførtes 1491-93 til Hartmann Schedels verdenskrønike. Albrecht Dürer var blandt Wolgemuts elever.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig