Jodocus Badius Ascensius er en latiniseret form af Josse Bade van Assche. Ascensius var en flamsk humanist, bogtrykker og forlægger. Efter ophold i Italien og Lyon etablerede han sig i Paris, hvor han udgav et meget stort antal græske og romerske klassikere og en række af samtidens vigtige humanistiske bøger.
For Danmark har Badius Ascensius en særlig betydning, fordi han i årene 1510-1515 trykte flere af Christiern Pedersens værker og udgivelser, blandt andet førsteudgaven af Saxos latinske Danmarkshistorie, Gesta Danorum, Paris 1514.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.