Jodocus Badius Ascensius

Faktaboks

Jodocus Badius Ascensius
født:
1462
død:
1535

Jodocus Badius Ascensius, latiniseret form af Josse Bade van Assche, var en flamsk humanist, bogtrykker og forlægger. Efter ophold i Italien og Lyon etablerede han sig i Paris, hvor han udgav et meget stort antal græske og romerske klassikere og en række af samtidens vigtige humanistiske bøger.

For Danmark har Badius Ascensius en særlig betydning, fordi han 1510-15 trykte flere af Christiern Pedersens værker og udgivelser, blandt andet førsteudgaven af Saxos latinske Danmarkshistorie, Gesta Danorum, Paris 1514.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig