Jean-Louis Trintignant var en fransk filmskuespiller.
Jean-Louis Trintignant blev kendt for sin rolle i Et Dieu Créa la femme (1956, Gud skabte kvinden) af Roger Vadim og fik internationalt gennembrud i Un Homme et une femme (1966, Manden og kvinden) af Claude Lelouch.
Derpå var han karakterstjerne, fx i Eric Rohmers Ma nuit chez Maud (1969, Min nat hos Maud), Z (1969) og Bernardo Bertoluccis Il conformista (1970, Medløberen).
Særligt huskes han som dommeren i Krzysztof Kieślowskis Trois couleurs: Rouge (1994, Rød) og Un Héros très discret (1996, Den diskrete helt).
Senest, i Michael Hanekes drama Amour (2012), der vandt Den gyldne Palme ved Cannes Filmfestival 2012, spillede Jean-Louis Trintignant hovedrollen sammen med Emmanuelle Riva og Isabelle Huppert. Amour er en barsk og kompromisløs film om et aldrende ægtepar Anne og Georges, der nærmer sig livets afslutning. Jean-Louis Trintignant modtog prisen som bedste europæiske mandlige skuespiller for sin præstation i Amour ved European Film Awards 2012.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.