Faktaboks

Roger Vadim
Født
1928
Død
2000

Roger Vadim, 1928-2000, fransk filminstruktør. Roger Vadims speciale var erotiske pikanterier, og med Et Dieu créa la femme (1956, Gud skabte kvinden) lancerede han Brigitte Bardot, der var hans første hustru.

Roger Vadims kunstneriske hovedværk er Les Liaisons dangereuses (1959, Farlige forbindelser) med danskeren Annette Vadim f. Strøyberg (1936-2005), men rumfantasien Barbarella (1968), hvor Jane Fonda, som han også blev gift med, optrådte nøgen, solgte flere billetter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig