Jacob Magnus Sprengtporten var en svensk-finlandsk adelsmand, officer og politiker. Han blev født i 1727 i nærheden af Porvoo (Borgå) i Finland.
Sprengtporten hørte med til initiativtagerne til Gustav 3.s statskup i 1772, der gjorde en ende på Frihedstiden og indførte et stærkt monarkisk styre. Sprengtporten gennemførte selv magtovertagelsen i Finland. I 1774 opgav han i utilfredshed sine embeder. Sprengtporten døde i 1786 på sit gods Biskopsudden ved Stockholm.
Georg Magnus Sprengtporten var hans yngre halvbroder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.