Giuseppe Saragat, 12.9.1898-11.6.1988, italiensk politiker og præsident. Saragat var medlem af socialistpartiet PSU og 1926-43 i eksil i Østrig pga. sin modstand mod fascismen. Fra 1943 var han med i ledelsen af det reformerede socialistparti PSI, blev i november s.å. fængslet i Rom sammen med Sandro Pertini, men flygtede fra fængslet. I 1944 blev han minister uden portefølje i Bonomis første befrielsesregering og i 1946 formand for den forfatningsgivende forsamling, men han trådte tilbage i 1947 efter PSIs splittelse og dannede det moderate socialdemokratiske parti PSLI, senere PSDI. Saragat var generalsekretær for PSDI 1947-64, vicepremierminister 1947-49, udenrigsminister 1963-64, Italiens præsident 1964-71; han blev præsident for PSDI i 1975, partiets generalsekretær i 1976 og herefter dets livstidspræsident.
Giuseppe Saragat
Faktaboks
Giuseppe Saragat
- Født
- 12. september 1898
- Død
- 11. juni 1988
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.