Eug. Warming var en dansk botaniker. Han var professor i botanik ved Stockholms universitet 1882-1885 og ved Københavns Universitet fra 1886 til 1911. Warming rejste som student til Brasilien, hvor han fra 1865 til 1868 var sekretær for P.W. Lund og studerede camposvegetationen.
Warmings disputats fra 1871 viste en ny facet af hans forskning, sammenlignende evolutionsstudier. I kombination med hans store kendskab til planternes formrigdom ledte disse studier til Haandbog i den systematiske Botanik (1879), der er oversat til flere sprog. Afsnittet om de højere planter blev senere udskilt som Frøplanterne (1912). Også til planteanatomi og botanisk embryologi leverede han vigtige bidrag.
Warmings hovedindsats er dog hans studier af plantesamfund og botanisk økologi, begge begreber, han var med til at definere. Hovedværket Plantesamfund. Grundtræk af den økologiske Plantegeografi (1895) blev oversat til adskillige sprog. Andre arbejder omhandlede Grønlands planteliv (Om Grønlands Vegetation, 1888), økologiske forhold på Brasiliens campos (Lagoa Santa, 1892) og en række danske vegetationstyper, Strandvegetationen (1906), Klitterne (1909) og Skovene (1919). Disse studier ledte Warming til forståelse for vigtigheden af naturfredning, der i Danmark blev lovfæstet i 1917.
Warming havde sideløbende med sin omfattende videnskabelige forskning en række tillidsposter, bl.a. medlemskab af Carlsbergfondets direktion fra 1889 til 1920.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.