-pol

-Pol, græsk og internationalt efterled med tre betydninger:

1. vedr. salg (fx duopol). Efterleddet -pol kommer i denne betydning af græsk polein 'sælge'.

2. -by, fx metrolpol. Efterleddet -pol eller -polis kommer i denne betydning af græsk polis 'by'. Metropol 'storby', er dannet af græsk meter 'moder' og -pol, egentlig 'moderstad'; heraf afledes substantiver på -it, fx metropolit, og adjektiver på -itisk.

3. vedr. Jordens poler; vedr. elektriske poler (fx dipol). Efterleddet pol kommer i denne betydning af græsk polos 'akse, pol'.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig