dipol

Artikelstart

Dipol, 1 elektrisk dipol, en begrænset fordeling af elektrisk ladning med hel eller delvis separation af lige mængder positiv og negativ ladning; fx et atom i et ydre elektrisk felt, hvor de lette, negative elektroner trækkes lidt imod feltretningen, mens den tunge, positive kerne er stort set urørt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet dipol kommer af di- og græsk polos 'akse, omdrejningspunkt'.

Det elektriske felt fjernt fra enhver begrænset ladningsfordeling kan tilnærmet opfattes som feltet fra en punktladning plus feltet fra en elektrisk dipol. Dette forenkler beregningen af felterne fra komplicerede ladningsfordelinger.

Matematisk beskrives en elektrisk dipol ved sit elektriske dipolmoment, som er en vektor p. I det enkleste eksempel er en positiv ladning +q anbragt i vektorafstanden d fra en negativ ladning -q, hvorved dipolmomentet er p = qd.

Svinger dipolmomentet hurtigt, fx i en simpel radioantenne, udsendes dipolstråling. Dipolmomentets svingningsfrekvens genfindes i rummet i de svingende elektriske og magnetiske felter, som udgør strålingen. Energiudsendelsen er kraftigst vinkelret på dipolmomentet. Også lys fra atomer kan ofte beskrives som stråling fra en dipol.

2 magnetisk dipol, en begrænset fordeling af elektrisk strøm med overvægt af strøm i en bestemt omløbsretning; fx et atom, hvor et flertal af elektronerne løber i samme retning.

Det magnetiske felt fjernt fra enhver begrænset strømfordeling kan tilnærmet opfattes som feltet fra en magnetisk dipol.

Matematisk beskrives en magnetisk dipol ved sit magnetiske dipolmoment, som er en vektor m. For en strøm I, som omslutter et areal a, gælder m = Iae, hvor enhedsvektoren e står vinkelret på arealet og danner en højreskrue sammen med strømmens retning.

Varierer strømmen hurtigt med tiden, fungerer kredsen som senderantenne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig