radiobølger

Radiobølger, radiostråling, elektromagnetiske bølger i frekvensområdet fra ca. 3 kHz til flere hundrede GHz svarende til bølgelængder fra 100 km til ca. 3 mm. I en homogen atmosfære udbreder radiobølger sig ad rette linjer. Radiobølger med frekvenser højere end 30-40 MHz trænger gennem ionosfæren og fortsætter ud i verdensrummet. Ved lavere frekvenser reflekterer ionosfæren bølgerne tilbage mod Jorden, og ved endnu lavere frekvenser kan radiobølger, især over havet, følge Jordens overflade. Se også radiokommunikation.

Astronomi

Observation af astronomiske objekters radiostråling kan give vigtige oplysninger om deres sammensætning. Ladede partikler som fx elektroner og ioner, der accelereres i et magnetfelt til hastigheder nær lysets, udsender såkaldt synkrotronstråling. Denne type stråling er uafhængig af temperaturen af det astronomiske objekt og kaldes derfor ikke-termisk radiostråling; et relativt koldt objekt kan udsende en stor del af sin elektromagnetiske energi i denne form. Synkrotronstråling kan bl.a. observeres i forbindelse med rester efter supernovaeksplosioner, roterende pulsarer og fra kvasarer. Også Solen og Jupiter udsender en del ikke-termisk radiostråling.

Termisk radiostråling er elektromagnetisk stråling, der udsendes fra overfladen af et varmt legeme som fx Solen eller en planet. Strålingen opstår, når en elektron passerer tæt forbi en proton og bliver bremset en lille smule. Processen kaldes en fri-fri overgang, da elektronen ikke er bundet til protonen hverken før eller efter vekselvirkningen. Observationer af den termiske radiostråling er med til at klarlægge de fysiske forhold i interstellare molekylskyer og i ioniserede hydrogenområder. Se også radioastronomi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig