Faktaboks

Sogn
Ørsted Sogn
Provsti
Assens Provsti
Stift
Fyens Stift
Kommune
Assens Kommune
Ørsted Kirke

Ørsted Kirke ved Assens. Foto: 2006.

Ørsted Kirke
Af .
Ørsted Kirke

Ørsted Kirke ved Assens. Foto: 2006.

Ørsted Kirke
Af .

Ørsted Kirke vidner med sine middelalderlige ombygninger om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Der er desuden i kirken bevaret en del inventar fra middelalderen og renæssancen samt exceptionelle kalkmalerier fra den unggotiske periode og en fornem billedkvader fra den romanske periode.

Kirken ligger nordligt i den lille by omtrent 14 kilometer nordøst for Assens.

Kirkebygningen

Den romanske kirke består af et kor og skib. I den sene middelalder forlængede man angiveligt koret mod øst, og i den sengotiske periode opførte man et tværstillet tårn og tilføjede et våbenhus mod syd.

I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Ørsted er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er forsvundet, mens syddøren endnu er i brug om end i omdannet form. Syddøren har ved foden af dens østlige karm en romansk billedkvader med et usædvanligt livligt relief af Samson og løven. Langs kanten er der en runeindskrift, der lyder ”Eskild i Går skar Samson; han dræbte løven.”

Koret er angiveligt blevet forlænget i den sene del af den romanske periode, hvor der fra det indre kan ses et lille, tilmuret, romansk vindue.

Både korets og skibets østlige gavle er glatte.

De gotiske om- og tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Om- og tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode opførte man i Ørsted Kirke det tværstillede tårn, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning. Det har på taggavlene dekorationer af tvedelte blændinger, der ses hyppigt på Fyn. På kammenes takker er der fialer, dvs. små murede spir.

Foran den romanske syddør byggede man i samme periode det prunkløse våbenhus.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af korets krydshvælvede og skibets ottedelte loftshvælv. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kalkmalerier i Ørsted Kirke

I Ørsted Kirke er der kalkmalerier fra den unggotiske periode omkring 1275-1325. Malerierne er udført i koret.

De bevarede kalkmalerier er fragmenter af en udsmykning, som sandsynligvis har prydet alle kirkens vægge. I dansk sammenhæng er både motiverne og opbygningen af udsmykningen enestående.

På nordmuren er der en exceptionel scene af dommedag, som er malet spejlvendt i forhold til alle andre dommedagsscener. Her ses de fortabte på Kristi højre side, hvilket traditionelt viser den gode side, mens de frelste ses på hans venstre, typisk den onde side.

Dette synes at være bevidst og grundet i motivets placering på korets nordvæg, hvilket er meget usædvanligt at se på netop denne væg, så de frelste vises tættest på alteret.

De uidentificerede scener på østvæggen synes at gengive et ophængt broderet tekstil i samme tradition som Bayeux tapetet fra efter 1066.

Inventar og gravminder i Ørsted Kirke

I Ørsted Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen og renæssancen er rigt repræsenteret.

Middelalderens inventar

I koret står en romansk døbefont af granit. Den er af den såkaldte Højby-type, og den har ved mundingen af kummen fire mandshoveder.

Som alterprydelse tjener alene de unggotiske kalkmalerier på korets østvæg og det tilmurede romanske vindue.

På en bjælke foran korbuen er der opstillet et korbuekrucifiks med sidefigurer af Maria og evangelisten Johannes fra den sengotiske periode omkring 1525. Som navnet antyder er gruppen placeret på dens traditionelle plads.

Degnestolen fra 1556 er i sengotisk stil med såkaldt foldeværk, som efterligner foldet stof.

Renæssances inventar

I kirken er der en præstestol med udskårne plantedekorationer fra 1558.

Prædikestolen fra 1598 er udført i renæssancestil. Den har i fagene ovale felter med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.

Selvom broderparten af bænkene er nyere, har de gavle fra 1620.

Gravminder

I tårnrummet er der et gravkapel for den Rantzauske familie med otte kister.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig