Zemskij sobor var en russisk standsopdelt rigsforsamling i 1500-tallet og 1600-tallet. Oprindelig indkaldte zaren disse forsamlinger i krisesituationer eller for ikke at stå med ansvaret alene for en upopulær beslutning, som da der i 1566 skulle tages stilling til at gå i krig med Polen. Senere indkaldtes forsamlinger for at vælge ny zar (under de dynastiske kriser 1598, 1613 og 1682) eller i forbindelse med vigtige lovgivningsinitiativer som Sobornoje Ulozjenije i 1648-1649.

Forsamlingerne, der, hvis de var blevet fuldt udviklet, kunne have begrænset det russiske autokrati, ophørte fra og med Peter 1. den Store.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig