Sorte bønder, (russ. tjernososjnyje krestjane), nordrussiske og sibiriske fribønder i 1600-t. De sorte bønder spillede en væsentlig rolle i den nationale modstandsbevægelse, der i 1612 fordrev de polske besættelsestropper fra Moskva, og i 1613 blev de politisk repræsenteret i den rigsforsamling (se zemskij sobor), der valgte den første zar af dynastiet Romanov. Ifølge lovbogen Sobornoje Ulozjenije fra 1649 blev de sorte bønder formelt stavnsbundet ligesom de livegne og bybefolkningen. Deres retsstilling mindede mest om bybefolkningens. De kunne forpagte statens toldboder og landevejskroer, og det stod dem frit for at flytte til en by og således skifte stand. Efter Peter 1. den Stores finansreformer mistede de forpagtningsretten og indgik i kategorien af statsbønder.