De sorte bønder var nordrussiske og sibiriske fribønder i 1600-tallet. De spillede en væsentlig rolle i den nationale modstandsbevægelse, der i 1612 fordrev de polske besættelsestropper fra Moskva, og i 1613 blev de politisk repræsenteret i den rigsforsamling, zemskij sobor, der valgte den første zar af dynastiet Romanov.

Faktaboks

Også kendt som

tjernososjnyje krestjane (på russisk)

Ifølge lovbogen Sobornoje Ulozjenije fra 1649 blev de sorte bønder formelt stavnsbundet ligesom de livegne og bybefolkningen. Deres retsstilling mindede mest om bybefolkningens. De kunne forpagte statens toldboder og landevejskroer, og det stod dem frit for at flytte til en by og således skifte stand.

Efter Peter 1. den Stores finansreformer mistede de sorte bønder forpagtningsretten og indgik i kategorien af statsbønder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig