Metan, CH4, er en farve- og lugtløs gas, som brænder med en blå flamme og har et kogepunkt på −162 °C. Forbindelsen er den simpleste alkan.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet metan kommer af methyl og -an.
- Også kendt som
-
methan
Metan er hovedbestanddelen af biogas og naturgas og er en væsentlig komponent i kulgas, grubegas, sumpgas og kloakgas. Som naturgas og biogas anvendes metan til opvarmning, elproduktion, belysning og i den kemiske industri som råstof for fremstilling af carbon black (kønrøg), acetylen, syntesegas (til især ammoniak og methanol) og klorerede metaner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.