Maori er New Zealands oprindelige befolkning, som menes at være kommet fra det østlige Polynesien i flere indvandringsbølger, den første antagelig i 800-tallet, og den sidste i 1300-tallet. Med omstillingen til et køligere klima med en anden flora og fauna fulgte udviklingen af en særegen kultur, der nåede sit højdepunkt i 1700-tallet.
Med redskaber af sten og træ byggede maorierne store både og solide boliger af træ, bl.a. et stort fælleshus midt i de ofte befæstede landsbyer; de fremstillede tøj af en vildtvoksende liljeart, newzealandsk hør, og ernærede sig ved fiskeri, jagt og indsamling og et agerbrug med batat, yams og taro som vigtigste afgrøder.
Befolkningen var opdelt i stammer. Øverst stod høvdingen, som ledede de hyppige krigshandlinger imellem de små samfund, og hvor formålet var at erobre jord og slaver (krigsfanger). Ved siden af høvdingen var et præsteskab, som forestod de mange ceremonier, der udgjorde en integreret del af maoriernes liv. Se også New Zealand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.