Gymnasium, almendannende og dermed studieforberedende ungdomsuddannelse. Betegnelsen gymnasium dækkede fra 1620'erne toårige uddannelser, hvor de unge, der havde afsluttet latinskolen, kunne forberede sig til universitetet. I Odense eksisterede et sådant gymnasium i årene 1623-1802. Siden 1903 har betegnelsen været brugt om de tre skoleår forud for studentereksamen.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet gymnasium kommer af det græske ord gymnasion.
Efter gymnasiereformen i 2005 kan eleverne vælge mellem tre treårige gymnasiale uddannelser, htx (det tekniske gymnasium), hhx (handelsgymnasiet) og stx (det almene gymnasium). Dertil kommer en fjerde gymnasial uddannelse, nemlig den toårige hf (højere forberedelseseksamen).
Alle gymnasiale uddannelser giver adgang til videregående uddannelse, dog sådan at de har hver sin profil.
For stx gælder det, at uddannelsen i det første halvår har det særlige sigte, at eleverne kan erhverve særlige færdigheder og indsigter, der kan bidrage til at styrke deres studieforberedelse på grundlag af kendskab til både samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige fag. For at sikre at eleverne får indblik i udbyttet af et samspil mellem de tre fagområder, skal de desuden arbejde med almen studieforberedelse. Dertil kommer naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse.
Efter grundforløbet vælger eleverne en studieretning, som består af tre fag, som sammen med fællesfagene, bl.a. dansk, historie, religion, oldtidskundskab, engelsk og idræt, skal gøre det muligt for dem at arbejde både i bredden og i dybden.
Reformens nyskabelse ligger i, at alle fag kan arbejde sammen med alle andre fag, og eleverne dermed får en mulighed for at få problemer belyst fra flere faglige synsvinkler. Dermed kan de mange nye problemer bearbejdes på en fleksibel og kompleks måde, samtidig med at fagene opretholdes. Fagsamarbejdet lægger op til nye arbejdsformer og til dannelse af lærerteam.
Gymnasiereformen opererer ikke med eksamen på grundlag af et opgivet pensum, men opstiller i stedet i de enkelte fag nogle kompetencemål, faglige mål, som eleverne dels skal kunne erhverve ved at arbejde med fagets kernestof, som anført i læreplanen, og dels ved at inddrage et supplerende stof. Kompetencekravene er udgangspunktet for den løbende evaluering af undervisningen og tilrettelæggelsen af eksamen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.