J.N. Madvig

Faktaboks

J.N. Madvig

Johan Nicolai Madvig

født:
7. august 1804
død:
12. december 1886

J.N. Madvig på talerstolen i Københavns Universitets festsal. Med Madvigs epokegørende tekstkritiske udgaver af latinske forfattere opnåede den klassiske filologi i Danmark international anerkendelse. Den græske tekst på talerstolen, I ånd og sandhed, er et citat fra Johannesevangeliet (4,23). Billedet er malet af Carl Bloch (1880) og hænger på Frederiksborgmuseet.

.

J.N. Madvig var klassisk filolog, politiker og professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet 1829-79 og tillige inspektør for de lærde skoler 1848-74.

Madvig beskæftigede sig med alle sider af den græsk-romerske oldtid, og hans store produktion, der er båret af et suverænt kendskab til de klassiske tekster, af analytisk og metodisk stringens og af en sikker evne til at lokalisere og definere et filologisk problem, har sikret ham en varig plads i den klassiske filologis historie. Særligt udmærkede han sig som tekstkritiker, bl.a. med sin udgave af Ciceros filosofiske værk De finibus (1839), med Emendationes Livianae (1860), som er fundamentet for senere udgaver af Livius' romerske historie, og med Adversaria critica (1871-1884), hvori han med en enestående sprogfornemmelse og metodisk sikkerhed udgav rettelser til centrale klassiske forfattere. Hertil kommer Latinsk Sproglære (1841), der ligesom Græsk Ordføiningslære (1846) blev oversat til tysk og senere til en række andre sprog, samt Den romerske Stats Forfatning og Forvaltning (1881-82).

Madvig blev i nov. 1848 kultusminister og var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49. Politisk fremstod han som nationalliberal, men han indtog flere særstandpunkter. Han var bl.a. tilhænger af Slesvigs deling og udtrådte derfor af regeringen i okt. 1851, da Helstatspolitikken sejrede. Han var medlem af Folketinget 1849-53, derefter af Landstinget indtil 1874 og 1856-63 tillige præsident for Fællesforfatningens rigsråd. Han støttede grundlovsrevisionen i 1866, afviste Venstres parlamentariske krav, men vendte sig mod de provisoriske finanslove under Estrups Højreregeringer. Madvig savnede egentlige politiske lederegenskaber, men nød gennem hele sin politiske karriere stor anseelse i alle lejre.

Madvigs betydning som pædagog var størst for de lærde skoler. Han stod bag skolereformen af 1850, der udvidede fagkredsen i den højere skole, samtidig med at det antikke kulturgrundlag blev fastholdt. I debatten om de klassiske sprog forsvarede han deres plads i fagrækken ud fra en kulturhistorisk synsvinkel.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig