Helen Keller, Helen Adams Keller, 27.6.1880-1.6.1968, amerikansk forfatter, der talte blindes og døves sag i sine bøger og på foredragsturnéer, bl.a. i Danmark.
Helen Keller mistede syn og hørelse, da hun var halvandet år gammel, men lærte med hjælp fra sin lærer Anne Sullivan (1866-1936) at tale og skrive, tog en universitetseksamen og beherskede tre fremmedsprog.
Hendes livshistorie blev filmatiseret i 1962 som The Miracle Worker (Helen Kellers triumf).
Helen Keller har bl.a. skrevet The Story of My Life (1903, da. Mit livs historie, 1963) og Midstream: My Later Life (1929).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.