blindhed

Blindeskrift. Der anvendes et punktskriftalfabet, som er internationalt. Punktskrift kan gengive bogstaver, sætningstegn, tal, matematiske symboler og noder.

Tur til havet. Pædagog med dreng fra Blindeskole for børn. ©Christen Hansen.

.

Artikelstart

Blindhed, manglende eller stærkt nedsat syn. Den, der ikke kan orientere sig ved synets hjælp, er blind. Det samme er tilfældet, når en person har svært ved at kommunikere pga. synsnedsættelse, da informationer imellem mennesker overvejende formidles via synsindtryk. Mindst 40 mio. er blinde — de fleste i verdens fattigste lande. Ifølge WHO regnes den person for blind, som ikke kan tælle fingre i tre meters afstand.

I Danmark er definitionen på blindhed, at skelneevnen eller synsstyrken er nedsat til 1/10 af det normale eller mindre; dette udtrykkes i synsbrøken 6/60 eller i decimaltal 0,1. Dette kaldes social blindhed og medfører fx, at man ikke er i stand til at genkende personer på gaden og ikke kan læse almindelig skrift uden anvendelse af forstørrelsesglas eller andre hjælpemidler. Blindhed kan også alene bestå i delvis bortfald af synsfeltet (sidesynet), således at der kun er bevaret en synsvinkel på ganske få grader (kikkertsyn).

Blindhed skyldes skader eller sygdomme i selve øjnene, i synsnerverne eller i hjernen, men årsagerne er mange og af vidt forskellig art; infektioner, fx egyptisk øjensygdom (trakom) og ernæringssygdomme er almindeligst i den tredje verden. Grå stær, som i den industrialiserede verden helbredes ved operation, er også årsag til blindhed i disse lande. I den vestlige verden er alderssygdomme, diabetes og arvelige sygdomme de hyppigste årsager til blindhed. Se også farveblindhed, ordblindhed og sneblindhed.

Undervisning og forsorg

Den første blindeskole med systematisk undervisning af blinde børn blev grundlagt i Paris i 1784 af franskmanden Valentin Haüy (1745-1822), og i de følgende årtier fulgte mange skoler i det øvrige Europa.

I Danmark påbegyndte det velgørende selskab Kjæde Ordenen i 1811 en blindeundervisning med ti blinde "brugelige subjekter". Kjæde Ordenen forestod undervisningen frem til 1858, da det nyopførte Kgl. Blindeinstitut blev taget i anvendelse med Johannes Moldenhawer som den første forstander. Staten overtog dermed undervisning og erhvervsmæssig oplæring af blinde børn og unge.

Indtil 1898 fik blinde børn først undervisningstilbud fra det 11. år. Dette år oprettedes ved Kalundborg en forskole til Det Kgl. Blindeinstitut for de 7-10-årige. Forskolen fik siden navnet Refsnæsskolen, Institut for Blinde og Svagsynede Børn og Unge i Danmark. I 1926 indførtes almindelig skolepligt for blinde børn, hvilket indebar, at de forpligtedes til skolegang på statens kostskoler for blinde. Fra 1.1.1980 er også blinde børn omfattet af de almindelige regler om undervisningspligt.

Statens totalforsorg havde som mål at tilgodese alle sider af den blindes tilværelse, hvilket bl.a. indebar etablering af boinstitutioner for børn, unge og voksne. I begyndelsen af 1960'erne rejstes imidlertid et stadig stærkere krav fra forældre til blinde børn om at få mulighed for at beholde børnene i eget hjem. Dette krav blev støttet af Dansk Blindesamfund, som i 1964 tog initiativ til den første samlede konference i Danmark om blinde børns integration i samfundet.

Indtil midten af 1960'erne, da integration i folkeskolen så småt begyndte, gennemgik alle blinde og stærkt svagsynede børn et undervisningsforløb på Refsnæsskolen, som i indhold og omfang svarede til folkeskolens første syv klasser. Herefter fortsatte eleverne undervisningen og en senere erhvervsmæssig uddannelse eller oplæring på Det Kgl. Blindeinstitut (fra 1956 Statens Institut for Blinde og Svagsynede og siden 1980 Instituttet for Blinde og Svagsynede).

I 1980 gennemførtes en udlægning af den vidtgående specialundervisning til amtskommuner og kommuner. Dette havde stor betydning for blindes integration i folkeskolens undervisning, og herefter bliver de fleste blinde undervist og uddannet i det almindelige undervisningssystem.

I alle kommuner er der ansat synskonsulenter, som vejleder om blindeundervisning. Instituttet for Blinde og Svagsynede og Refsnæsskolen producerer bøger enten i punktskrift eller indtalt på bånd og forestår kurser, hvor børn og unge lærer de særlige færdigheder, som er nødvendige for at deltage i almindelig undervisning. Institutterne forestår desuden kurser for lærere. Endvidere giver og formidler institutterne uddannelses- og studievejledning, hjælpemiddelvejledning samt anden vejledning til synshandicappede.

Særlovgivning for bestemte handicapgrupper eksisterer ikke længere. I henhold til reglerne i Bistandsloven har blinde og stærkt svagsynede på lige fod med andre grupper krav på hjælpemidler som læseudstyr og førerhund. Endvidere kan blinde og svagsynede ifølge Lov om social pension tilkendes pleje- eller bistandstillæg. Se også blindeskrift og Louis Braille.

Blindebiblioteker

Et blindebibliotek er et bibliotek, der betjener blinde, svagtseende og andre handicappede, som ikke kan læse trykt tekst. Alle bøger, tidsskrifter og aviser, der findes i et blindebibliotek, er derfor i punktskrift (braille), i lydudgaver eller i elektronisk form. Blindebiblioteker producerer sædvanligvis selv deres materialer; udlån af punktbøger foregår hovedsagelig ved postforsendelser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig