Eocæn, geologisk epoke omfattende den midterste del af Palæogen, der er den ældste del af Tertiær; ca. 57-35 mio. år før nu. I Danmark er epoken repræsenteret af havaflejringer, bl.a. moleret på Mors og Fur, det plastiske røde og grønne Røsnæs- og Lillebæltsler samt Søvindmerglen. Eocæn blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1833 af den britiske geolog C. Lyell.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet Eocæn kommer af græsk eos 'morgenrøde, morgengry' og kainos 'ny'.
Tandhvalerne opstod i Eocæn, kulminerende med Basilosaurus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.