Moler, lys havaflejring af mikroskopiske kiselskaller af diatoméer og af ler tilført fra land. Moleret er fint lagdelt (lamineret) eller uden lagdeling (bioturberet) og udgør den væsentligste bestanddel af den ca. 60 m tykke havaflejring Furformationen, som træffes i de vestlige Limfjordsegne. Enkelte lag og partier er hærdnede og benævnes cementsten.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led i ordet moler kommer af dialekt mo '(slags) ler'.
Moleret blev dannet for ca. 54 mio. år siden og er berømt for sit indhold af velbevarede fossiler, især forskellige fisk og et par havskildpaddearter. Endvidere findes hyppigt rester af planter, insekter og enkelte fugle, tilført fra det daværende land; mange fossiler kan ses på Fur Museum og på Moler Museet på Mors. Moleret blev stærkt foldet af gletsjertryk i istiden, og det har talrige sorte og enkelte grå askelag hidrørende fra kraftig vulkanisme knyttet til den begyndende åbning af Nordatlanten. På Mors og Fur udvindes moleret til kattegrus og isoleringsmateriale.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.