Edward Burnett Tylor var en britisk antropolog, som i 1875 blev Storbritanniens første universitetsansatte antropolog; ved Oxford Universitet. I 1896 blev han udnævnt til professor samme sted.
Tylor regnes for antropologiens grundlægger, og hans definition af begrebet kultur i Primitive Culture (1871) inspirerer stadig videnskaben. Han mente, at et samfunds udviklingsstadier afspejles i de religiøse forestillinger, hvor udviklingen formodes at gå fra animisme over polyteisme til monoteisme.
Tylor introducerede desuden begrebet survivals (levn), dvs. forekomsten af nutidige kulturelementer eller forestillinger, som stammer fra tidligere stadier af kulturel udvikling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.