Det Kaspiske Hav, Kaspijskoje More, saltsø på grænsen mellem Europa og Asien, verdens største sø; ca. 370 000 km2. Den 1200 km lange og ca. 300 km brede sø ligger 28 m under havniveau; fem lande grænser op til søen: Rusland, Kasakhstan, Turkmenistan, Iran og Aserbajdsjan. På grund af en sænkning af vandstanden er søens areal i 1900-tallet mindsket med ca. 50.000 km2. Det skyldes bl.a. en stigende udnyttelse af Volgas vand til kunstvanding og industrielle formål, men har også klimatisk baggrund, og i 1980'erne og 1990'erne er vandstanden atter steget noget. Ud over Volga modtager Det Kaspiske Hav en lang række mindre floder, bl.a. Ural, Kura, Terek, Samur og Sulak. Derimod har søen intet afløb.
Mod nord er søen lavvandet og ret fersk, og om vinteren fryser store dele til. Mod syd bliver dybden og saltindholdet større. Gennemsnitsdybden er 186 m og -saltindholdet 13‰. I den store, helt afsnørede og lavvandede havbugt Kara-Bogaz-Gol på østbredden er saltindholdet 320‰.
Det Kaspiske Hav har flere store havnebyer og vigtige skibsruter. Faldet i vandstand har givet store problemer, og flere projekter er blevet diskuteret for at sikre mod yderligere sænkning. Også fiskeriet er aftaget med søens mindskning, idet vigtige gydepladser er tørlagt. Dog er fiskeriet efter kæmpestøren beluga til kaviar fortsat af stor betydning, både i Rusland og Iran. Økonomisk vigtigere er dog de store olieforekomster ved kysterne og offshore. Størst er Bakufeltet i Aserbajdsjan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.